Akupunktur

Hvad er akupunktur?

Akupunktur er en del af traditionel kinesisk medicin, som er et omfattende medicinsk system med en historie, der går tusinder af år tilbage. Akupunktur er blot én gren af dette medicinske system, som også omfatter behandling med urter og diæter samt kropsøvelser og massage.

Navnet akupunktur er sammensat af de to latinske ord akus og punktura, som betyder henholdsvis nål og at stikke. Akupunktur er behandling med nåleindstik i enten medianpunktur eller triggerpunkter. Akupunktur fremmer lokalt blodgennemstrømningen og fremmer derigennem helingsprocessen.

Akupunktur anvendes på klinikken som et led i det helhedsorienterede syn på patienten, og målet er at behandle årsagen til problemerne – ikke kun symptomet – eller smertelindre og forbedre en eventuel kronisk situation.

Fra år 2007 er akupunktur ikke længere forbeholdt læger og behandlere under læge supervision.

 

Hvem har gavn af akupunktur?

Akupunktur har vundet mere og mere indpas i den vestlige verden. Der er øget dokumentation for akupunkturbehandlingens positive virkning på mange forskellige problematikker:

  • Muskelsmerter
  • Tennisalbue/golfalbue
  • Almene ledsmerter
  • Spændingshovedpine
  • Kroniske knæsmerter
  • Uspecifikke lændesmerter
  • Ankelforstuvning
  • Migræne
  • Høfeber
  • Astma
  • Stress
  • Fordøjelsesproblematikker

 

Behandling:

Der vil altid blive lagt et individuelt behandlingsforløb, men de generelle retningslinjer er ca. en gang om ugen de første 4-5 gange og herefter 1-2 gange om måneden. Der vil være opnået positiv effekt efter 4-5 behandlinger, hvis akupunktur er løsningen.

En behandling vil oftest bestå af en kort undersøgelse og indstik af nåle. Herefter ligger patienten ca. 15-20 min. med nålene og slapper af. Der er ingen forholdsregler efter behandlingen, men det tilrådes at huske øget væskeindtag samme dag.

OBS: Der gives her på klinikken IKKE akupunktur til Gravide og Epilepsipatienter.

 

Priser:

Med henvisning:

Første konsultation = 315,17 kr.

Øvrige konsultationer = 233,45 kr.

Hvis medlem af Sygesikringen Danmark ydes ved henvisning til fysioterapi et tilskud på 126 kr. ved første konsultation og herefter ca. 84 kr. pr gang.

 

Uden henvisning:

Første konsultation = 500 kr.

Øvrige konsultationer = 350 kr.

 

Behandlere:

Christina Søndenbroe, Fysioterapeut og akupunktør

Annemette Daa Svarer, Fysioterapeut og akupunktør