Vinyasa Yoga for Alle

2014-01-19 12.40.23-1
Furesø Fysioterapi tilbyder Vinyasa Yoga, en yogaform, der fokuserer på blide øvelser og flow, som henvender sig til alle. Denne energiske art yoga forbinder åndedræt og bevægelse gennem en sekvens af solhilsner og yogastillinger for at opbygge varme og stimulere nervesystemet.

Når der arbejdes med åndedræt og bevægelse i symbiose, er det for at komme dybere ind i stillingerne, afspænde kroppen, få større indre ro og skabe balance i kroppen både fysisk og mentalt.

Vinyasa Yoga for Alle kræver ingen særlig forkendskab til yoga, og henvender sig til alle. Timen vil indeholde en kombination af meditative udspændende yogastillinger og yogastillinger, hvor der arbejdes på den naturlige bevægelse af kroppen, næsten som at danse gennem dem.

Undervejs i timen vil de forskellige øvelser og yogastillinger blive modificeret således, at de tilpasses din krop og dine behov. På den måde sikres, at alle kan være med!

*For at kunne deltage på dette hold kræves, at du kan gå på trappe; at du er selvhjulpen i at komme op og ned fra gulv; at du skal kunne klare at have hovedet under hjerteniveau; at du skal kunne belaste håndled og skuldre i nogen grad. Ved større skader i skuldre el. håndled anbefales det at tage en snak med underviseren forud for tilmelding.

 

Undervisningen finder sted i Furesø Fysioterapis træningslokaler på 2. sal:

torsdage  kl. 17–18.15 (75 min.)

 

Pris – klippekort:

Drop ind – 1 klasse : kr. 185,-

Intro-kort – 3 klasser: kr. 300,-

5 klasser: kr. 849,-

10 klasser: kr. 1489,-

Husk at du kan nøjes med at købe 1 drop-ind klasse, så du kan finde ud af, om dette yoga-hold er noget for dig.