Behandlinger

_AML8530Ash

Ved det første besøg hos en af vores fysioterapeuter, foretages en grundig undersøgelse bestående af en samtale om din sygehistorie efterfulgt af en række tests med henblik på, at kunne stille en diagnose og udfra denne opstille en behandlingsplan.

Fysioterapeuten behandler led og muskler og sigter mod at genoprette den bedst mulige balance og bevægelighed i leddene. Der arbejdes ofte med specifikke fysioterapeutiske håndgreb, og behandlingen suppleres med relevante øvelser og rådgivning. Endvidere vil introduktion til styrketræning og/eller stabilitetstræning i vores træningscenter jævnligt være relevant, ligesom klinikken tilbyder flere former for holdtræning.

Fysioterapeutens mål er at finde årsagen til lidelsen, eller endnu vigtigere – den øvelse eller behandlingsteknik, der ændrer symptomerne til det bedre. Derefter vil målet være, ved hjælp af den rette behandling, at opnå optimal funktion og ikke kun kortvarig smertelindring. Desuden lægges vægt på, at du får en forståelse for, hvad du selv kan gøre for at få det bedre, og vi giver dig en grundig instruktion i, hvordan det gøres.

Irritation af kroppens led, muskler, blodforsyning og nerver kan bl.a. forårsages af dårlig holdning, ensidigt arbejde, ensidige bevægelser, forløftninger, sportsskader og andre traumer samt mangel på motion. Disse tilstande kan medføre gener og til tider ganske alvorlige smerter.

Vi er specialiserede i at behandle skader i bevægeapparatet. Det er her, vi har vores force. Vi har mange års erfaring og gode resultater her på klinikken, og vi giver altid en professionel vurdering af problemet og lægger derefter en plan for det videre forløb.