Skulderhold

_AML4938
Furesø Fysioterapis skulderhold henvender sig til dig, der har behov for almen genoptræning af skulderen, postoperativ genoptræning af skulderen eller blot ønsker at bedre din skulderstabilitet og styrke skulder- og nakkepartiet generelt. Træningen tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov under vejledning af en fysioterapeut.

Træningen består af holdningskorrigerende øvelser med fokus på stabilitets- og styrketræning. Holdning er afgørende for korrekt placering af skuldre og nakke og dermed et vigtigt fokuspunkt under træningen. Skulderleddet er et meget bevægeligt led, og skuldertræning foregår derfor optimalt under supervision af en fysioterapeut på hold. I undervisningen bruger vi forskellige redskaber, så som elastikker, TRX, bolde og maskiner.

Vi laver samlet opvarmning og afsluttende udstræk så vidt muligt, men ellers er træningen individuel og baseret på den enkeltes behov. Det anbefales at træne sammenhængende i 3 måneder for at opnå bedst effekt. Derfor binder du dig for 3 måneder ad gangen ved tilmelding. Der vil dog altid undervejs foretages individuelle vurderinger, så vi sørger for, du får det mest optimale ud af din træning i forhold til din tilstand.

 

Skulderhold hos Furesø Fysioterapi:

mandage 16-17

torsdage 7.30-8.30