Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi – gratis fysioterapi med lægehenvisning

Vederlagsfri fysioterapi er et tilbud om gratis fysioterapi til børn og voksne med svært fysisk handicap eller funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom. Behandlingen kræver altid en lægehenvisning og har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhale forringelse af din fysiske funktion.

Hos Furesø Fysioterapi I Osteopati tilbyder vi vederlagsfri fysioterapi både i form af individuel behandling og træning, og træning på hold. Træning og behandling er altid tilpasset din diagnose og dit funktionsniveau. På hold vil du ofte møde mennesker med samme diagnose som dig selv, hvilket giver lejlighed til at dele erfaringer.

Hvem kan få vederlagsfri fysioterapi?

Du kan være berettiget til vederlagsfri fysioterapi, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

Svært fysisk handicap

For at opfylde kriterierne skal:

  • Du have et svært fysisk handicap
  • Du skal opfylde Sundhedsstyrelsens definition af et svært fysisk handicap:

En person, der ikke kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til personlig livsførelse.

  • Din tilstand være varig (forventet varighed på mindst 5 år)

Progressiv sygdom

Du kan også være berettiget, hvis du har:

  • En funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom
  • Diagnosen skal fremgå på Sundhedsstyrelsens liste over progressive sygdomme
    (fx sclerose, Parkinsons sygdom, leddegigt, ALS eller muskelsvind)

Hvad dækker vederlagsfri fysioterapi?

Vederlagsfri fysioterapi kan blandt andet omfatte:

  • Individuel fysioterapeutisk behandling
  • Holdtræning på specialhold
  • Vedligeholdende og funktionel træning
  • Fysioterapi i hjemmet, hvis transport ikke er mulig

Behandlingen fokuserer på livskvalitet, funktion og selvstændighed – ikke almindelig fitness.

Der findes en økonomisk ramme og særlige forløbsbeskrivelser for ordningen, som kan påvirke behandlingsomfanget. Behovet for fortsat behandling vurderes løbende i samarbejde mellem læge og fysioterapeut, blandt andet ved hjælp af diverse funktionelle tests.

Hvordan får du en henvisning?

  1. Kontakt din praktiserende læge eller speciallæge
  2. Lægen vurderer, om du opfylder kriterierne for vederlagsfri fysioterapi
  3. Med en henvisning kan du frit vælge en fysioterapeut med ydernummer

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om dine muligheder, eller ønsker mere information om vederlagsfri fysioterapi.

📞 44 95 46 46
📧 klinik@furfys.dk

44 95 46 46 Send mail